Grundlæggende kulturforståelse

Hvordan håndterer man kulturelle forskelle på en arbejdsplads? Hvordan kan man udnytte forskellighed som ressource og undgå at opfatte den som et problem? Hvilke værktøjer kan man anvende til at fremme samarbejde i en interkulturel kontekst?

Dette kursus bygger på nyere viden inden for interkulturel kommunikation og adfærd med henblik på at ruste deltagerne til at kunne håndtere de typiske udfordringer der opstår, når mennesker fra forskellige kulturer mødes og skal samarbejde.

Målgruppe

Topledere og mellemledere, der ønsker en mere grundlæggende forståelse for interkulturel kommunikation. Der udbydes også et kort introducerende kursus af 1 dags varighed.

Indhold

Undervisningen er en kombination af oplæg fra undervisere, diskussion og praktiske øvelser i workshops. Forståelse af andre kulturer opbygges ved at øge bevidsthed om ens egne tankemåde og adfærd samt ens egne analytiske evner til at være opmærksom på ligheder og forskelle på tværs af kulturer.

Kursets varighed udgør 3 hele dage.

Udbytte

Undervisningen har følgende mål:

  • Deltagerne får kendskab til de mekanismer, der skaber en fælles forståelse af kultur, kommunikation og den ”fremmede”
  • Deltagerne får kendskab til de processer, der fører til stereotyper via vores tilhørsforhold til vi-gruppen og fremmed-gruppen
  • Deltagerne kan anvende deres tilegnede viden til at udarbejde strategier med fokus på håndtering af kulturelle forskelle i relevante forretningsmæssige situationer
  • Deltagerne kan anvende værktøjer til at etablere samarbejde og tillid samt at håndtere konflikter i interkulturelle kontekster

Undervisere

Steven Breunig og Sharon Millar, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet

Datoer Forår 2012


Hold nr. Dato Sted
Pt ingen planlagte kurser - hold oprettes efter behov                                              

Fra kl. 9.00 - 17.00

Kursussted


Væksthus Sjælland, Marienbergvej 132, 1.sal, 4760 Vordingborg
Syddansk Universitet, Sdr. Stationsvej 28, 4200 Slagelse

Tilmelding


Kontakt Peer Hinze, Fonden Femern Belt Development på tlf. +45 2112 3623 for nærmere information.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til lederkurser@klartil.dk. 

Du bedes angive: Hold nr., navn, virksomhedsnavn, mailadresse og tlf.nr.