Økonomipakke

Nr. 15

 

Formål

Økonomipakken sikrer et basis kendskab til regnskabsføring og bogholderi.

 

Målgruppe

Økonomipakken er rettet mod administrative medarbejdere i alle typer af virksomheder. 

 

Økonomipakken indholder følgende kurser:

Økonomipakken indholder flere forskellige kurser af forskellig varighed i skemaerne forneden kan du læse mere om de forskellige kurser.

 

Kontoplaner og virksomhedens rapporteringsbehov

Kursusnummer

43962

Udbytte

Efter kurset kan deltageren arbejde selvstændigt med vedligeholdelse og tilretning af kontoplaner, som assistent i en regnskabsafdeling. Deltageren kan anvende, opstille nye kontoplaner og tilrette eksisterende kontoplaner. Deltageren kan opstille og anvende en funktionsopdelt kontoplan uanset virksomhedstype, ligesom deltageren kan oprette og anvende en artsopdelt kontoplan. Deltageren kan opstille kontoplaner i forhold til virksomhedens rapporteringsbehov og organisationsplan. Deltageren kan arbejde både i manuelt og et elektronisk bogføringssystem.

Varighed

Kurset varer 2,0 dage

Uddannelsessted

EUC NV. Sj.: www.eucnvs.dk

 

Bilagsbehandling med efterfølgende kasserapport

Kursusnummer

45966
Udbytte

Deltageren kan registrere dagligt forekommende bilag til finansbogholderiet, vedrørende køb og salg og omkostninger, og udarbejde en kasserapport, med tilhørende udregninger, postering og kassedifference samt afstemninger. Deltageren har kendskab til Momsvejledningen og dens almindelige regler. Deltageren kan beregne og registrere moms samt afslutte det periodiske momsregnskab. 

Varighed Kurset varer 2,0 dage
Uddannelsessted EUC NV. Sj.: www.eucnvs.dk


Kreditorstyring

Kursusnummer

45961

Udbytte

Efter endt kursus kan deltageren arbejde med styring af kreditorer i et bogholderi. Deltageren kan oprette og vedligeholde kreditorer, sikre optimal kontrol og styring af indgåede leverings- og betalingsaftaler, herunder optimering af betalingsaftaler i forhold til kredittid og kontantrabatter. Deltageren har efterfølgende forståelse for kreditorerne som et vigtigt element i likviditetsstyringen i virksomheden. Deltageren kan udarbejde og anvende forskellige former for statistikker herunder likviditetsoversigter, herunder indblik i de nøgletal, der beskæftiger sig med likviditet. Deltageren kan opstille interne kontroller til sikring af betaling af korrekte leverancer. Deltageren kan håndtere alle former for vare-, omkostnings- og/eller pengekreditorer. 

Varighed

Kurset varer 1,0 dage

 

Debitorstyring

Kursusnummer

45964 

Udbytte

Efter endt kursusforløb kan deltageren varetage den samlede debitorstyring i virksomheden, herunder foretage løbende kreditvurdering, samt vurdering af regnskaber, af nye såvel som eksisterende kunder. Deltageren kan bruge de relevante funktioner i et elektronisk bogføringssystem. Deltageren kan efter kurset opstille en debitorpolitik for virksomheden, opstille optimale betalingsbetingelser, sikre overholdelse af de aftalte kreditvilkår, gennemføre en effektiv rykkerprocedure for udestående fordringer og foretage vurdering af debitor tilgodehavender. Deltageren har kendskab til muligheder for inddrivelse af tilgodehavender og kan registrere eventuelle tab på debitorer. Deltageren har kendskab til principper for likviditetsstyring i en virksomhed.

Varighed

Kurset varer 1,0 dage

 

Udarbejdelse af årsregnskabet

Kursusnummer 44309
Udbytte

Deltageren kan under hensyntagen til gældende lovgivning, regnskabsvejledninger samt almindeligt anerkendt regnskabspraksis udarbejde et årsregnskab for et selskab indeholdende de for et regnskab almindelige forekommende bestanddele såsom resultatopgørelse, balance, anvendt regnskabspraksis, ledelsesberetning, pengestrømsopgørelse og noter. Deltageren kan behandle regnskabsmæssige skøn og behandle og præsentere efterfølgende begivenheder, eventualforpligtelser. Endelig kan deltageren lave en kommenteret regnskabsanalyse for en konkret virksomhed til belysning af, hvorledes den pågældende virksomhed er inde i en positiv trend eller ej.     

 
Varighed  Kurset varer 2,0 dage

 

Resultatbudgettering

Kursusnummer 45971
 
Udbytte

Deltageren kan arbejde med budgetlægningen vedr. resultatbudgettet, herunder foretage udarbejdelse af aktivitetsbudgetter og kapacitetsbudgetter. Deltageren kan gennem budgetteringsprocessen vurdere hvilken effekt ændringer i budgetforudsætningerne vil få på resultat. 

Varighed  Kurset varer 2,0 dage


Daglig registrering i et økonomistyringsprogram 

Kursusnummer 45969
 
Udbytte

Deltageren kan foretage virksomhedens daglige registreringer i et økonomistyringsprogram og arbejde med finansdelen af programmet, på baggrund af kendskab til et økonomistyringsprograms indhold og muligheder. Deltageren kan foretage daglige registreringer i økonomistyringsprogrammets kassekladde samt udskrive tilhørende journaler og kontokort. Deltageren kender og kan søge på hjemmesider, der er relaterede til regnskabslove m.m., og kan således holde sig ajour med de ændringer, der sker på området.

Varighed  Kurset varer 2,0 dage