Servicepakke
Nr. 09
Formål
Medarbejderne øger deres kompetencer indenfor rengøring ved at få opdateret viden om rengøringsmidler og deres korrekte anvendelse.
Målgruppe
Pakken henvender sig til virksomheder, der arbejder indenfor rengøring og som kunne komme i betragtning ift. rengøring af fx campen eller andre bygninger, som har relation til byggeriet
Servicepakken indeholder følgende kurser:
Rengøringsmidler og overflader
| Nummer | 43398 |
| Udbytte | Efter endt uddannelse kan deltageren vælge egnede rengøringsmidler til fjernelse af almindeligt forekommende snavstyper samt til rengøring og pleje af forskellige overflader, så overfladerne behandles bedst muligt og med mest mulig hensyn til det interne og eksterne miljø. Der lægges især vægt på, at deltageren kan genkende typiske overflader på gulve, vægge, inventar og sanitet samt vurdere, hvilke midler overfladerne kan tåle og ikke tåle. Deltageren kan vælge og korrekt dosere egnede rengøringsmidler. I forbindelse med dette valg kan deltageren bruge de oplysninger, der gives på etiketterne og i leverandørbrugsanvisningerne. |
| Varighed | Kurset varer 3,0 dage |
| Uddannelsessteder | CELF: www.celf.dk EUC NV. Sj.:www.eucnvs.dk Slagteriskolen:www.ucr.dk EUC Sjælland:www.eucsj.dk |
Redskaber og maskiner til rengøringsarbejde (gennemføres på engelsk)
| Nummer | 41694 |
| Udbytte | Efter endt uddannelse kan deltageren selvstændigt anvende samt til- og afrigge almindeligt anvendte redskaber, rengøringsvogne og maskiner på en hensigtsmæssig, sikkerhedsmæssig og ergonomisk korrekt måde og kan vejlede nye kolleger i brugen af dette udstyr. Der lægges vægt på, at deltageren kan bruge rationelle metoder og arbejdsgange ved brug af redskaber, rengøringsvogne og maskiner. |
| Varighed | Kurset varer 2,0 dage |
| Uddannelsessteder | CELF: www.celf.dk EUC NV. Sj.:www.eucnvs.dk Slagteriskolen:www.ucr.dk EUC Sjælland:www.eucsj.dk |
Sikkerhed og førstehjælp ved rengøringsarbejde
| Nummer | 43411 |
| Udbytte | Efter endt uddannelse kan deltageren udføre rengøringsarbejde på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde i forhold til sig selv og omgivelserne. Der lægges særligt vægt på, at deltageren kan anvende rengøringsmidler, redskaber og maskiner i overensstemmelse med brugsanvisninger og gældende sikkerhedsbestemmelser, herunder brug af relevante personlige værnemidler. Desuden kan deltageren søge relevant information om sikkerhed og arbejdsmiljø herunder det fysiske, kemiske og psykiske arbejdsmiljø og inddrage denne viden i forbindelse med rengøringsarbejdet. Endvidere kan deltageren udøve livreddende førstehjælp ved ulykker og pludselig opstået sygdom på arbejdspladsen. Der lægges vægt på, at deltageren kan udføre kunstigt åndedræt, førstehjælp ved hjertestop, chokforebyggelse samt førstehjælp ved livstruende blødninger, forbrændinger, forfrysninger og ætsninger, el-ulykker og forgiftninger, hjernerystelse og kranie- og knoglebrud, forstuvninger og ledskred samt småskader. |
| Varighed | Kurset varer 4,0 dage |
| Uddannelsessteder | CELF: www.celf.dk EUC NV. Sj.:www.eucnvs.dk Slagteriskolen:www.ucr.dk EUC Sjælland:www.eucsj.dk |
VUC-kurser
FVU matematik
| Udbytte | Undervisningen har til formål, at sikre deltagerne mulighed for at afklare, forbedre og supplere deres funktionelle regne- og matematikfærdigheder. Undervisningen giver deltagerne øgede muligheder for at kunne overskue, behandle og producere matematikholdige informationer og materialer. Computeren er værktøjet og der arbejdes med Excel og Internet. |
| Varighed | 36 lektioner |
Engelsk – fagelementer fra G-niveau
| Udbytte | Det overordnede formål med engelsk G er, at styrke kursisternes muligheder for at kommunikere på engelsk, så de kan forstå talt engelsk og kan udtrykke sig mundtligt, både personligt og fagligt (jobmæssigt). Grundlæggende færdigheder, der er vigtige i en international verden. Skriftligt engelsk kan indgå i undervisningen efter deltagernes ønske. Meget af undervisningen vil foregå ud fra et bestemt emne, og kan relatere til de valgte AMU-kurser. Ordforråd og udtale vil indgå med en central placering. |
| Varighed | 30 lektioner |



