Sikkerhedspakke
Nr. 10
Formål
Sikkerhedspakken øger dørmænds kompetencer indenfor arbejdet som patruljerende vagt.
Målgruppe
Virksomheder, der arbejder med vagtarbejde eller dørmandsarbejde og som ønsker at komme i betragtning som vagter på byggeriet eller omkringliggende bygninger/områder.
Dørmandsuddannelsen (40078) er en forudsætning for deltagelse på denne pakke.
Sikkerhedspakken indeholder følgende kurser:
Ronderende vagter
| Nummer | 40896 |
| Udbytte | Efter endt uddannelse kan deltageren selvstændigt på en fagligt og sikkerhedsmæssigt korrekt måde udføre opgaver som ronderende vagt med baggrund i gældende lovgivning. Der lægges vægt på, at deltageren kan udfærdige, forstå og anvende instruktioner, rondebeskrivelser og forholdsordrer. Deltageren kan anvende kommunikationsradio med henblik på korrekt kommunikation med kontrolcentral og kan anvende skriftlige og elektroniske melde/kvittering/kontrolsystemer. Desuden kan deltageren optræde hensigtsmæssigt på et gerningssted, så arbejdsbetingelserne for politiets efterforskningsarbejde tilgodeses i størst muligt omfang. |
| Varighed | Kurset varer 3,0 dage |
| Uddannelsessted | Salgteriskolen: www.ucr.dk |
Konflikthåndtering ved operativ myndighedsudøvelse
| Nummer | 45168 |
| Udbytte |
Deltageren kan udøve en differentieret konflikthåndtering under hensynstagen til situationen og borgernes forskelligheder, herunder en øget evne til at vurdere konflikt og konfliktsituationer og forebygge og undgå en eventuel eskalering under hensyntagen til faglig etik, magtanvendelse og egen sikkerhed. I jobfunktionen indgår: Vurdering og håndtering af potentielle konfliktsituationer i jobudøvelsen i relation til den lovhjemlede handlepligt i forhold til sikring og opretholdelse af fred, ro og orden bl.a. gennem anvendelse af konfrontationsteknik. Håndtering af rollen som mediator, herunder konsekvenser af egen adfærd i forhold til borgeren. |
| Varighed | Kurset varer 3,0 dage |
| Uddannelsessted | Salgteriskolen:www.ucr.dk Køge Handelsskole: www.khs.dk |
Kommunikation i teams (gennemføres evt. på engelsk)
| Nummer | 45366 |
| Udbytte |
Efter gennemført uddannelse kan deltageren medvirke til at forbedre kommunikationen i virksomheden og i dens teams, herunder isolere og løse kommunikationsproblemer og omsætte væsentlige informationer til beslutning og handling. Deltageren kan forbedre egen kommunikation og derigennem meddele sig med færre fortolknings-muligheder og skille væsentlige meddelelser fra uvæsentlige. Med henblik på at kunne formulere klare krav til meddelelser imellem medarbejdergrupper i virksomhedens organisation kan deltageren beskrive informations-strømme i virksomheden. Deltageren kan desuden anvende informationsteknologiske hjælpemidler i arbejdet med kommunikation. |
| Varighed | Kurset varer 3,0 dage |
| Uddannelsessted | Salgteriskolen:www.ucr.dk Køge Handelsskole: www.khs.dk |
VUC-kursus
Engelsk – fagelementer fra G-niveau
| Udbytte | Det overordnede formål med engelsk G er, at styrke kursisternes muligheder for at kommunikere på engelsk, så de kan forstå talt engelsk og kan udtrykke sig mundtligt, både personligt og fagligt (jobmæssigt). Grundlæggende færdigheder, der er vigtige i en international verden. Skriftligt engelsk kan indgå i undervisningen efter deltagernes ønske. Meget af undervisningen vil foregå ud fra et bestemt emne, og kan relatere til de valgte AMU-kurser. Ordforråd og udtale vil indgå med en central placering. |
| Varighed | 30 lektioner |



